Indkøbskurv

Om os

Fortællingen bag floor room ApS

I 2014 drøftede Stifter og nuværende direktør Anders Christensen, gulvbranchens udfordringer med den selvstændige gulvlægger Steffen Jensen, som nu også er indehaver af Floor Room ApS.
Dengang omhandlede dialogen primært hvordan konkurrenceevnen var forsvundet fra den enkelte gulvvirksomhed, hvilket medførte mange bygherreleverancer og et stort marked af freelancemontører - med andre ord, kunderne stod tilbage med en garanti splittet i to.

Med Anders Christensens baggrund og erfaring indenfor forretningsudvikling og handel med byggematerialer, og Steffen Jensen store kendskab til gulventrepriser, blev samtalen hurtigt udviklet til en forretningsplan og en klar vision - Der skulle skabes en måde at handle direkte med fabrikkerne, så gulvvirksomhederne kunne få konkurrenceevnen tilbage. Denne drøm blev realiseret 13.marts 2015, og den øget konkurrenceevne skabte hurtigt vækst.
Dengang blev der skabt en alliance på vegne af udvalgte gulvvirksomheder, hvortil forretningsmodellen hjalp den enkelte gulvvirksomhed med indkøb, salg, projektstyring og udvikling af forretningen.

Floor Room ApS i dag

I dag er Floor Room en mere kompleks virksomhed der både beskæftiger egne montører og faste samarbejdspartnere på projektbasis. I dag leverer og monterer Floor Room gulve på store entrepriser i hele landet, hjælper Arkitekter med kreative løsningsforslag til gulvtyper, samarbejder med virksomheder hvor der leveres og monteres gulve i butikskæder i hele Skandinavien, og samtidig sælger eksklusive trægulve til private boliger.

Visionen er fortsat at skabe landets stærkeste samarbejde på tværs af producenterne, arkitekterne, bygherre og entreprenørerne. Og i den kontekst gøre de enormt mange muligheder tilgængelig for kunden.